Det har længe været diskuteret i den offentlige debat, om der burde indføres undervisning i privatøkonomi i Folkeskolen. Som det er i dag, er det nemlig ikke et selvstændigt fag og for mange elevers vedkommende derfor udelukkende noget de kortvarigt stifter bekendtskab med i forbindelse en emnedag eller et virksomhedsbesøg i eksempelvis en bank.
Det betyder også, at undervisningen i privatøkonomi er lagt over på forældrene – og det kan være svært at nå i mål med, fordi man måske selv som voksen mangler styr på de forskellige begreber og faldgruber, der kan være i den daglige økonomi.
Teenagebog om økonomi der er nem at gå til
Der findes heldigvis en bog, der kan hjælpe jer på vej. Den er skrevet af Karsten Engmann Jensen og hedder “Sådan bliver du rig”. Forfatteren har blandt andet arbejdet som økonomisk ekspert for DR, Børsen og Danmarks Nationalbank og har derfor godt styr på både begreber og håndtering af privatøkonomien.
Den er særligt egnet til unge, der er på vej til at flytte hjemmefra men kan allerede med fordel introduceres i de tidlige teenageår, hvor det første fritidsjob kommer til. Allerede her oplever mange unge nemlig de første udfordringer – for hvordan håndterer man pludselig at have en masse penge mellem hænderne, og hvordan sparer man op?
Det forsøger bogen at give svar på gennem grundige, men alligevel letforståelige forklaringer. Den er i øvrigt nem at læse, også for unge der ikke har læsning af bøger som yndlingsinteresse. Samtidig er bogen opsat på en flot, grafisk måde der gør læsningen mere interessant.
Supplerende samtaler mellem forældre og børn om økonomi
Som forældre kan I derudover også tale sammen ved middagsbordet om, hvordan man passer godt på sine penge. Hvis I tager udgangspunkt i nedenstående 3 gode emner, kommer I godt omkring det meste og ruster jeres unge teenager godt til et sundt syn på økonomi.
Opsparing
Der er flere grunde til, det er vigtigt barnet lærer at spare op. Der er naturligvis den helt logiske årsag: At det er godt at have nogle penge til uforudsete udgifter som voksen, og dem har man kun, hvis man sparer op til dem. Har man ikke lært at spare op som barn, vil det også falde en svært som voksen.
Lige så vigtigt er, at barnet ikke får grundlagt et forbrugsmønster, hvor der bruges rub og stub. Et mønster der kan være svært at ændre den dag, barnet pludselig får endnu flere penge mellem hænderne.
Tal derfor med barnet om, hvorfor det er vigtigt at spare op og giv gode råd til, hvordan man kan gøre. Måske kan I aftale, at barnet får egen råderet over halvdelen af de penge der tjenes, og at den anden halvdel skal spares op på en separat bankkonto.
Nogle forældre kvitterer med en bonus for hver 1000 kroner barnet har opsparet. For eksempel: Hver gang barnet har rundet yderligere 1000 kroner på opsparingen, indsætter forældrene 100 kroner.
Lån
Der reklameres alle vegne med hurtige lån og har barnet ikke fra teenageårene lært, hvordan man på en sund måde låner penge, er der stor risiko for at falde i en negativ lånespiral i de tidlige voksenår, hvor der lurer fristelser over det hele.
Lån er naturligvis mange ting. Nogle lån er nødvendige og ligefrem en god idé – for eksempel når man låner penge til et hus. Andre kan være uhensigtsmæssige og dyre.
Tal om hvorfor der er forskel og vis gerne eksempler på begge dele. Sammenlign for eksempel banklånet Spar Nord – Mit lån med en anden og traditionelt dyrere lånetype, som de såkaldte kviklån.
Kig med udgangspunkt i bogen på, hvorfor det ene lån er dyrere end det andet. På den måde får barnet også en forståelse for forskellen på ÅOP og renter, samt viden om at det, populært sagt, koster penge at låne penge. Har du brug for at vide mere om lån og privatøkonomi, inden I tager snakken, er der god information at hente på Lånekassen.
Betalingskort
Vores børns generation er vokset op med, at penge er et smådiffust begreb. Når de har været med os nede at handle, ser de os blot køre Dankortet gennem terminalen og det kan derfor virke som om, vi har ubegrænset adgang til penge. Og når vi mangler fysiske penge, går vi blot ned til bankens hæveautomat og henter nogen.
Mange børn har derfor slet ingen grundlæggende forståelse for, hvad et betalingskort er og hvilke begrænsninger det har.
Tal derfor med barnet om, at pengene ikke bare kommer af sig selv og at man skal være påpasselig med at bruge kortet uden omtanke, fordi man sjældent tænker over pengenes reelle værdi.
Inkludér også gerne en øvelse med fysiske penge, hvor barnet i en måneds tid hæver det fulde tilladte forbrugsbeløb i kontanter ved månedens start og dermed betaler med rigtige penge.
Det kan flytte meget mentalt, når man står med en pengeseddel fremfor et kort – og pludselig er 200 kroner mange penge.
