Det er skønt at læse bøger med sit barn, og barnet lærer hurtigt en masse nye ord. Her har vi udvalgt tre bogserier, der er særlig gode til de to-årige.
Bogserier er en god ide til børn, da børn kan følge den samme karakter i flere forskellige bøger. Det frembringer genkendelsens glæde, hvilket børn godt kan lide.
I to års alderen er de fleste børn glade for at læse bøger. De formår at sidde stille i lidt længere tid, og forstår samtidig en masse ord, kan tale, og lærer masser af nye ord hele tiden.
Plet bøger
Den første serie vi fremhæver er serien om hunden Plet. Bøgerne har flapper, som børnene kan vende og se hvad der gemmer sig bag.
På den måde bliver barnet naturligt mere engageret i højtlæsningen. Den søde hund kan man følge i flere forskellige bøger. Alle bøgerne er søde og sjove hverdagssituationer, som børnene kender fra sit eget liv.
Bogserien om Plet er letforståelig, og alle bøgerne har fine og tydelige billeder, som børn i denne alder elsker.
Olivia bøger – hverdagens handlinger
De søde historier om Olivia er skrevet af den svenske journalist, debattør og børnebogsforfatter Katerina Janouch.
I bøgerne kan man følge Olivia i hverdagens små eventyr. De flotte tegninger er fyldt med detaljer, men alligevel lette at overskue for børnene.
Her ses bogen ”Olivia vil i bad”, men der er også, blandt andre, bøgerne ”Olivia skal sove” og ”Olivia fejrer jul” .
Anna bøgerne
Anna bøgerne har tydelige tegninger, hvor især ansigtsudtrykkene er lette at genkende. Alle bøgerne har en pædagogisk tilgang, og forklarer med en passende lille tekstmængde, hvordan verden består af følelser, handlinger og meget mere.
Bag på bøgerne kan man se hvilket niveau bogen er på. Denne viste bog hedder ”Du må ikke slå, Anna”, og er særlig god til at forklare en to-årig hvordan man rummer sine følelser.
Derfor skal du læse og lege med dit barn
Når I læser en bog eller leger en leg, hjælper du barnet med at få sat ord på verden. På den måde lærer barnet nye ord, og samtidig er det en hyggelig stund som man deler sammen med sit barn. Mangler du ideer og inspiration til lærerigt legetøj til to årige, kan læse mere her.
Bøger fungerer godt til at introducere børnene til emner eller forandringer i deres liv, som for eksempel at få en lillesøster – eller bror. Det kan også være godt at læse en bog om pottetræning i denne alder.
Sådan finder I den rette bog
En god ide er at tage på biblioteket jævnligt. Her er der virkelig mange bøger at vælge i mellem, og det er muligt at gå efter de bøger som barnet interesserer sig for lige nu. Det kan være din 2 årige i øjeblikket har en særlig interesse for gravkøer eller måske dyr som hunde og katte.
På biblioteket er der tit en legeafdeling, som gør oplevelsen ekstra sjov for barnet. Samtidig er det en god måde at finde ud af om der er nogen bøger, eller børnebogsforfattere, som dit barn er særlig glad for.
Hvad hvis barnet ikke gider læse?
Hvis dit barn ikke viser den store interesse for bøger, så accepter det og fokuser i stedet på noget andet. En god ide er at øve den stillesiddende aktivitet med noget legetøj der ligger op til netop dette.
Det kunne for eksempel være puslespil eller vendespil, som kræver koncentration. Se mange flotte knoppuslespil her. Her kan I tale om hvad I ser på billederne, og dermed lærer barnet meget af det samme, som man lærer af at læse bøger.
God lege – og læselyst!